Jeg hedder Stephanie. Måske bedre kendt for nogle af jer som “Geggo”, som har været mit kælenavn siden jeg blev født.

Jeg er 27 år gammel, og bor i Dragør sammen med min mand, Cengiz, vores tre hunde og vores smukke datter, Alba. Jeg har siden jeg var lille danset en masse forskellige stil-arter, jazz-ballet og hiphop har dog altid været blandt favoritterne. Jeg kastede min kærlighed på poledance i 2010 og uddannede mig relativt hurtigt poledance-instruktør. 

Siden har jeg undervist andre i sporten, og også i striptease og forsøgt at skabe min egen genre indenfor for poledance, ved at mixe forskellige stil-arter indi. Stripper har jeg dog aldrig selv, selvom mange tror det fordi jeg har undervist i det, og ageret stripper i musikvideoer. 

Jeg er netop ved at afslutte optagelser til “Familien fra Bryggen” som er mig og min families reportage-serie der sendes på TV3. Vi startede i 2011 med sæson 1, og er så heldige at vi stadig har nogle rigtig fine seertal, og dette resulterede i at vi nu fortsætter, gud ved hvor mange år endnu. Jeg er så taknemmelig og ydmyg over at der er så mange der har lyst til at følge os og vores liv, og takker af hjertet for den positive opbakning vi får. 

Udover “Familien fra Bryggen” har jeg også deltaget i “Divaer i Junglen” sæson 2, og der gik jeg faktisk hen og vandt programmet. Efterfølgende deltog jeg i “Et ton cash” hvor jeg blev smidt ud af en anden deltager dagen inden finale-ugen. 

Jeg er en pige der siger min mening på godt og ondt, jeg er livsglad og en smule lalleglad til tider. Jeg nyder hver dag jeg lever, og elsker mit liv 120%. 

Bloggen her er lavet til at udpensle lidt af de ting jeg går og laver i min hverdag, og til at mine følgere, fans og ja, også jer, kære haters (der skal være lidt til alle ikk), kan få et lidt dybere indblik i min hverdag. 

GeggoSignatur1