Stakkels os realitydeltagere…

Kære dagbog…. Ej okay, det kan man bare ikke kalde sin blog vel. For en dagbog er jo ens inderste tanker og bekymringer, som aldrig deles med nogen (udover de spader på efterskolen der stjæler ens dagbog, yes that happend to me, okay sidespor, slaaaaap af ADHD) 

Kære Danmark!

Jeg er et sted hvor jeg ikke ved om jeg skal grine, eller bare grine endnu højere…. Jeg kunne også græde lidt salte tårer… Fordi det er så tæerkrummende åndssvagt det jeg vil skrive om nu – på kanten til det pinlige. Jeg klikkede rundt på facebook i kedsomhed. Som bekendt dukker der ting op på ens startside som andre kommenterer og liker. Og til min store overraskelse faldt jeg over nogle reality-deltagere (jeg ønsker ikke at hænge nogen ud, da de ikke har gjort mig noget personligt, derfor nævner jeg ingen navne), som jeg personligt ikke aner hvem er, men det gør andre nok, der havde lavet sig nogle opdateringer om hvor hårdt “kendis-livet” nu engang var. At det var super irriterende ikke at kunne tage toget eksempelvis uden at folk sad og gloede på en. Og at de bare nogle gange ville ønske (og hold nu godt fast for nu bliver det spændende) at de havde valgt et normalt liv, som alle andre istedet for at blive realitystjerner. Denne person der skrev sidst-stående, har deltaget i ét enkelt program, og det var det. Du vælger at deltage i et program der bliver sendt på dansk tv – men synes det er irriterende folk kigger på dig? Hvad havde du egentlig forventet? Jeg er sikker på at ingen har ondt af dig, sorry to say my dear. Og det udtrykkede folk da også i kommentarerne, så du til sidst slettede opdateringen.

Realityportalen har også lavet en artikel om et par paradise-deltagere der udtrykker at de virkelig mærker til kendis-livet nu, og slet ikke kan gå på gaden i fred længere. De siger dog slet ikke noget om at det skulle være en negativ ting, de udtrykker bare deres “undren” og det synes jeg er helt cool.

Jeg personligt har aldrig brokket mig over at være blevet et kendt ansigt. Jeg er dybt taknemmelig, og yderst ydmyg over at så mange mennesker gider se på mig, og følge mit liv – og jeg ville aldrig nogensinde vise andet end taknemmelighed og glæde over at de er fan af mig. Og de der haters der fortæller mig dårlige ting, eller skriver negativt om mig på nettet, dem kunne jeg ikke være mere ligeglad med. Det er det der følger med i det liv jeg nu engang har valgt. Og så giver det mig egentlig bare blod på tanden til at give dem mere at tale om. Jeg er vel en lille provokatør, til tider, indrømmet.

Lad os nu allesammen komme ned på jorden, og huske at vi alle er mennesker – nogle kendte nogle knap så kendte, men vi har nu engang valgt det liv vi har. 

Og jeg personligt elsker mit <3 

Kærlighed.