Kan det være rigtigt at vi er så møgforkælede??

Jeg har lige læst en artikel på Ekstra Bladet om et Disney-arrangement, en koncert der var tilgængelig for alle, altså vel at mærke gratis:

Jeg må simpelthen tage mig noget så hårdt til hovedet… Der er børn på kloden der den dag idag ikke får noget at spise hver dag, de dør af sult, der er krig og død og ødelæggelse og terror going on – men danske børn sætter sig simpelthen til at holde hyle-koncert fordi de ikke kan høre lyden ordentligt til en disney-koncert. Are you f…. kidding me?? Er danske børn virkelig så forkælede? Ingen tvivl om at jeg ikke manglede noget som lille, måske var jeg også en smule forkælet – men at græde over manglen af lyd til en Disney koncert kan min mor vist rimligt kraftigt understrege at jeg aldrig kunne finde på.

Det minder mig om da jeg forleden var på shopping i Fields. En mor stod uden foran Toys’r’us med sin søn der hylede og skreg og lagde sig ned på jorden. Moren var tydeligvis magtesløs med sine allerede 2 indkøbte poser af legetøj, som hun febrilsk forsøgte at forklare drengen var til ham, for det havde han jo ønsket sig. Men det var ikke nok. Drengen, der må have været en 7-8 år kaldte moren noget så grimt som “din fede ko-so” (hvor han har lært dette ord aner jeg ikke). Jeg fik ondt af moren, som tydeligvis var magtesløs, og jeg ved godt at mange sikkert vil sige at det er hendes egen skyld fordi hun har opdraget ham til at være på den måde – men jeg er sikker på det ikke har været hendes mening.

Jeg er sikker på at forældre gør deres allerbedste for at få et så velopdraget og veldisciplineret barn som overhovedet muligt – men nogle gange bliver udfaldet bare møgforkælet og utaknemmelig møgunge – fordi vi har det for godt i Danmark. Jeg tvivler på at et barn fra Afrika ville have lagt sig ned på den måde hvis moren havde nægtet ham en bold fra et eventuelt afrikansk marked – just saying. Nedslået er vel meget normalt, altså at blive skuffet som barn hvis der er noget man ikke kan få. Det er almindelig børne-opførsel. Men at te sig som en forkælet møgunge, hyle og skrige og lave en scene – så synes jeg der er gået et eller andet galt.

Kan det være forældrene der pisker en stemning op for børnene? Det er min opfatning. Vi snakker om et GRATIS arrangement, og alligevel tillader forældre sig at KLAGE til arrangøren, over at børn måtte sidde på isbiler for at kunne se osv.?? Fordi antallet af fremmødte var for mange. Hvordan kan det nogensinde blive arrangørens skyld? Fair nok at gå skuffede derfra. Men så var det bare heller ikke værre vel. Må jeg foreslå man køber en billet til en forestilling – der kan du tillade dig at klage r… ud af bukserne hvis det ikke lever op til dine forventninger.

Alle har ret til at være skuffede – jeg er selv skuffet nogle gange (idag feks) over noget så simpelt som det danske vejr – og  jeg brokker mig også over det! Forskellen er bare at jeg ikke ringer til arrangøren (Gud) og klager. Jeg kan udemærket godt forstå at forældre er piv-skuffede, og det er de i sin fulde ret til – men der er langt fra at være skuffet og synes det er en ommer, til at skrive en decideret klage.

Jeg synes vi i Danmark er møgforkælede. Punktum.

Kærlighed! 🙂

Kærlighed.