Hundene tog afsted alene?? Og ny baby til mig! ♡

På min like-side Stephanie,Geggo spurge jeg nogle af jer til råds om hvilket kamera der var bedst at købe af to jeg var blevet anbefalet, og endte faktisk ud med at købe et helt tredje. Jeg har ikke leget helt vildt meget med det endnu, men er allerede totalt in love. Kan slet ikke forstå jeg har levet 25 år uden et godt kamera. Jeg elsker at shoppe, og selvom det ikke var et billigt kamera og jeg også har købt en lækker ny optik til, så var det alle pengene værd, er jeg ret overbevist om.

Ellers holder jeg bare luksus-hygge-weekend med min kæreste Cengiz, det fedeste ved os er at jeg kan være sammen med ham i 100 dage i træk, uden at blive træt af ham – vores personligheder er så ens, og vores humor det samme – og det er altså guld værd når man bor i lidt over 60 m2, i tell ya that!! Vi har sådan en slags forhold hvor vi kan snakke om ALT – undtagen de ting man seriøst ikke bør snakke om i forhold – og dog bliver de liiige vendt alligevel imellem… Jeg elsker det forhold vi har, 0g har ærligtalt aldrig prøvet noget lignende. Vi er hinandens første rigtige store kærligheder, how awesome is that! Vi har begge kysset nogle frøer, men det er man vel nødt til i livet for at finde den rigtige prins ikk? 🙂

Okay, okay jeg stopper min fløde drysset med sukker og karamel-historie, pardon…

Hundene tog da bare lige afsted selv igår… Vi skulle ud med pigerne og havde gjort dem klar, og åbnet døren og gjort klar til at tage afsted, da vi lige hurtigt kommer i tanke om vi skal lyn-drikke vores grøntsags-juice (det var en af dem der skulle hurtigt ned…) Vi går derfor begge ind og drikker juice, og efter 5 minutters tid kigger jeg rundt og så på Cengiz og spørger “øh hvor er hundene?” han svarer tørt “aner det ikke?” og jeg går ind og kigger i stuen hvor de heller ikke er… Jeg kigger alle steder, der er hunde-frit. Pludselig kigger Cengiz ud på opgangen hvor elevatoren er lige udenfor vores dør, jeg gør så det samme og så kommer vi i tanke om at vi nok i ren rutine har trykket på knappen. Baby og Karma der begge er meget søde og bare altid følger med, er så åbenbart gået ind i elevatoren imens vi har stået i stuen og drukket juice og snakket, elevator-døren har lukket, og så er de ellers suset afsted. Jeg farer ned af trappen og dernede er hverken de eller elevatoren. Jeg hører en kvindestemme sige “bliv der! BLIV!” Jeg løber op igen, og hvem kommer der? Det gør pigerne. De har lige været på besøg længere oppe, og så har damen der skulle have elevatoren, åbenbart sendt dem ned igen, nok fordi hun kunne høre vi kaldte på dem. Så pigerne tog lige på tur selv, det må have været en smule mærkeligt for damen at elevator-døren åbner og her sidder bare to glade hunde helt alene. Mærkelig måde at forsøge at bort-adoptere sig selv, vil jeg sige! Jeg var totalt bekymret, selvom man ved de er lige dér, så var de bare ikke… lige… dér, vel?? Men de overlevede, og vi kom på en dejlig gå-tur bagefter… 

 

Kærlighed!

 

 

Kærlighed.