Jeg har sagt nej.

Som flere af jer har læst, og set i Familien fra Bryggen (og måske glædet jer til – in that case: im sorry!) så skulle min mor, Mopper og jeg havde udgivet en bog her i slut oktober/start november. Bogen skulle have handlet om min barndom, Moppers liv i England, og generelt vores allesammens fortid.

 

Jeg har dog taget beslutningen om at springe fra. Det har jeg gjort af den årsag at vi forleden dag allesammen  samledes med ghost-writer, og damen inde fra forlaget for at læse kapitlerne op sammen. Her sad jeg. Med min datter og kæreste ved min side, og med min familie – og hørte mit eget liv blive læst op ned til mindste detalje. Hvordan min far var da jeg var lille, hvordan mit syn var på min mors tid i fængsel, hvordan jeg tacklede min OCD da den var allerværst, and so on. Jeg har jo selv fortalt disse ting – men man lader sig rive med når man sidder og hygge-sludrer og der bare kører en diktafon der optager alt man siger. Man fortæller og fortæller, og Ghostwriteren var så hyggelig, så man nærmest ikke følte man skrev en bog – selvfølgelig lå det i baghovedet, men igen – man lod sig bare rive med…

Det ER bare noget andet når man hører sit liv i kapitler, fremfor når man sidder og sludrer. Jeg fik faktisk en klump i halsen. Fordi..  Forskellen på mig og min mor er at hun er en “deler” – hun elsker at dele ud af ALT i sit liv, (helt ned til kønsbehåring og sexliv) og det er det i elsker hende for. I know! Hun elsker at dele alt med jer, og hun er rigtig, rigtig god til det. Mange tror at jeg gør det samme, men der er meget jeg holder tilbage, og har valgt at holde privat. Jeg deler også af mit liv, bevares, jeg deltager i et tv-program om mig og min familie på 10. sæson hvor vi lukker jer ind i vores liv – men her vælger jeg jo hvad jeg har lyst til at dele. Især nu hvor jeg er blevet ældre. Jeg vil også gerne gemme lidt, for jeg har også bloggen her hvor jeg selv kan sidde og formulere og fortælle de ting jeg føler i skal vide. Hvis det hele er skrevet ned i en bog, så snupper pressen det (ligesom de hele tiden gør med min blog, og garanteret også dette indlæg, gab agurketider….) og så er det ude hos alle. Jeg vælger selvfølgelig også selv hvad der står i bogen, jeg havde jo redigerings-ret, men hvis jeg skar alt det “saftige” fra så var det jo nærmest ligegyldigt at jeg deltog.

 

Alt i alt, så var det bare skide ubehageligt at sidde og høre sit liv læst op helt ned til mindste detalje, og så langt fra hvad jeg er vant til i Familien fra Bryggen, på TV3. Jeg følte mig blottet, og fik helt kvalme ved tanken om når den bog skulle udgives (som var lige om lidt). Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg går glip af mange penge ved at springe fra – men de penge må jeg tjene på en anden måde – jeg er heldigvis ret god til det. Jeg føler en stor lettelse, og en vægt af mine skuldre ved at sige til forlaget at jeg springer fra – det er det helt rigtige at gøre for mig. Om de andre fortsætter ved jeg ikke, det kommer min mor nok med en melding om.

 

Jeg er ked af at skuffe jer der havde glædet jer til bogen – men jeg kan mærke det er det rigtige for mig at gøre. Ikke lige nu ihvertfald. Om der på et senere tidspunkt kommer noget fra os – når vi engang er færdige med at lave fjernsyn, vides ikke. Måske jeg da har lyst til at fortælle om hvordan det var at leve det liv jeg lever nu. Min barndom osv. vil jeg hellere fortælle om i små bidder, hvor jeg selv kan formulere ned til hvad jeg synes er passende. Det er nu engang mit liv, og jeg ved at størstedelen af jer vil forstå mig, om end i også vil være skuffede, så ved jeg i forstår.

 

Nu vil jeg holde weekend sammen med min skønne lille familie – Alba er ved at få nærmest munden fuld af tænder, og er lidt ekstra pylret så hun skal krammes og kysses lidt ekstra. Lige nu sidder hun og studerer fjernbetjeningen imens hendes far kysser hende i baghovedet. Er livet ikke skønt? Jeg elsker virkelig min familie.

 

 

Kærlighed.