Tjuhej hvor det går

Puha hvor tiden flyver…. Jeg føler nærmest det er 150 år siden jeg har blogget sidst – men det er der jo så også en god grund til. Vi er nemlig flyttet, og vi er overhovedet ikke i nærheden af på plads endnu. Som de fleste af jer nok har læst, så gik min elskede mormor bort for nogle uger siden, vel og mærke to dage efter vi var flyttet – så det satte naturligvis lige hele projektet på stand by. Jeg fungerer stadig ikke helt efter bogen, jeg er helt knust, og kan stadig ikke sove ordentligt om natten…

 

Vi venter stadig på vores nye sofa, som vi er ved at få specielt-designet (vi kunne ikke beslutte os for én og så fandt vi det svedigste sted hvor de skrædder-syr lige efter ens behov og ønsker – det skriver jeg mere om så snart sofaen er ankommet, og måske i får en tour i huset også 🙂

 

Det er helt vildt at skulle indrette et 200 m2 hus når man kommer fra små 60 m2! Alt det plads!  Allermest glæder jeg mig til at indrette Alba’s værelse – jeg har købt SÅ mange fine ting til det, faktisk lidt FOR mange, så jeg må egentlig prioritere hvilke der passer bedst. Jeg har selv (ja you heard me) SELV samlet hendes tremmeseng (forestil jer her en emoji der flexer guns). Hun ligger faktisk i den for allerførste gang nu, herhjemme samsover vi jo, så den skal egentlig mest bruges til når hun skal sove til middag – der plejer jeg at lægge hende i vores seng, amme hende i søvn og så ligge en babyalarm ved hende – men nu hvor hun er begyndt at kravle er det simpelthen for risky, så nu ammer jeg hende stadig i søvn, og så ligger jeg hende i tremmesengen når hun er gået omkuld – og hun sover uden problemer. Nogle mener nok at hun burde komme i egen seng om natten også, men det er vores valg at samsove, og lige nu fungerer dét bedst for os, så sådan er det. Jeg ammer også stadig et par gange i løbet af natten, og her ER det altså bare nemt for både mig og Alba at hun selv kan “tage for sig” – så behøver jeg ikke rigtigt at vågne, og Alba falder i søvn på 0,5 igen – win win 🙂

 

Jeg er blevet kaldt en frygtelig spelt-mor fordi jeg kun serverer økologisk mad for mit barn, samsover, fuldammede til 6 måneder og har tænkt mig at fortsætte til hun selv siger stop – but really, i dont care… Det er måden vi har valgt at gøre det herhjemme, og så længe jeg har baby-daddy’s opbakning på det, så er det sådan set det eneste der tæller. Heldigvis tænker vi helt ens, og er fuldstændig enige om alt vedrørende børneopdragelse (seriøst, hvor heldig har man lov at være at finde sin soulmate i en så ung alder). Vi opdrager med kærlighed, kys og kram, og forståelse, frem for med metoder, regler og “løftede pegefingre” – og det bliver vi ved med. Jeg er sgu blevet lidt træt af “bare vent du bliver klogere” – jeg tror nu engang at jeg kender mig og min familie bedst 🙂

 

Og med de ord, vil jeg kysse mit smukke barn som lige er vågnet og blevet hentet af sin dejlige far – og så vil vi holde søndag i pyjamas, hyggesokker og med ild i brændeovnen. Livet er ganske ok, og man må få det bedste ud af det selvom man er ramt af sorg.

Glædelig 3. advent allesammen, fra vores hyggelige, men rodede papkasse af et hus i skoven <3

 

 

 

 

 

 

 

Kærlighed.