Sommer faves (alt til under 450,- )

Pasta ala Gegs

Okay,  i var virkelig mange der gerne ville have opskriften på den lidt mærkelige pasta-ret jeg kreerede i mit køkken igår – det var egentlig bare en sammensmeltning af ting, der endte ud for vildt lækkert. Den minder mig SÅ meget om en pasta-ret jeg engang fik på Paganini i Fuengirola, der hed ‘Delo chef’ – jeg glemmer den aldrig… Den smager (for mig, nok kun) af ferie.

Den tog mig cirka 45 minutter at lave, og den var godkendt af både C og A, med fine point. Skal maden være nem (det kan vi godt lide med børn i huset og en travl hverdag), cremet og med god smag – så er den altså halleluja.

 

Til cirka 4 personer skal du bruge: 

1 pakke pasta (penne feks, men jeg brugte vist rigatoni kan jeg google mig frem til – de kan anbefales!)

1 stort løg (eller to små)

2 pakker hakket oksekød (á 300 gram)

0,5 l madlavningsfløde

1 dl mælk (cirkus…)

3 tsk koncenteret tomatpuré

2-3 tsk paprika

1 tsk hvidløgspulver (ja, den dovne måde #nemt)

3 tsk ‘Vildt’ bouillon-pulver (SÅ VIGTIGT!)

1/2 tsk sukker

Oliven-olie

Salt & peber

Evt champignon (kan undlades)

Evt revet parmesan som topping ved servering

Jeg bruger økologiske råvarer, og det vil jeg selvfølgelig anbefale alle for at undgå sprøjtemidler og GMO, men det er i princippet op til den enkelte.

 

Start med at hakke løget helt fint. Steg det sammen med oliven-olien og champignon, indtil det bliver let gyldent (ish) – brun kødet helt igennem. Tilsæt alle krydderier og smags-tilsætninger (paprika, hvidløg, vildt bouillon, salt & peber, og sukker) – rør godt sammen (tilsæt evt lidt ekstra oliven-olie, hvis det ser sådan helt knas-tørt ud), tilsæt tomatpuréen, jeg lagde én tsk i midten af gangen, og rørte med en grydeske, kun langsomt og kun i midten, på den måde undgik jeg tomatpuré klumper #nemt. Tilsæt madlavningsfløden, mælken og pastaerne (de skal IKKE koges først, men rå ned i sovsen) – ærligt, så kan jeg ikke helt huske hvor længe det kogte, måske en halv times tid eller mindre, jeg serverede da pastaerne føltes bløde og lækre. Smag til – evt mere af det ene eller andet krydderi. 

 

Rev lidt frisk parmesan over – og vupti. Verdens nemmeste, cremede pastaret ‘Paganini’ style.

 

 

 

 

 

Kærlighed.

15 kommentarer

  • Sofie

    Jeg lavede det i dag, og synes mest af alt det smagte af Knorr Lasagnette 😀 men lækkert var det 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lone

    Hvor køber man de penne? Kan ikke finde nogen i den størrelse.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Stephanie Karma

      Jeg købte dem i Meny 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lone

      Tak skal du have, fandt også nogen lign i Kvickly, dem tog jeg, så må jeg i Meny næste gang hvis retten stadig tiltaler mig 😉 meeen mon ikke. Du er vist god til at lave mad ser det ud til👍

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susanne

    Arrrhh det hænger da ikke godt sammen.
    Det bliver ved at sidde fast på bunden trods lav varme 🙁 Pastaen vil ikke blive nok/mør
    Jeg har hældt vand på flere gange og det har kogt over 1/2. time

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Stephanie Karma

      Hej Susanne. Det lyder somom det er gryden den er gal med – der er en masse der har vendt tilbage til mig med opskriften, som er meget begejstrede. Måske du skal prøve at skifte gryde – jeg brugte faktisk en wok-lignende en 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mia

      Jeg tror sagtens du kan koge pastaen for sig selv og blande den med sovs efterfølgende. Så forhindrer man også, at pastaen bliver overkogt af at ligge i den varme sovs.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Liza

    Hej Geggo

    Hvor køber man “Vildt” bouillon-pulver? Jeg kender kun bouillon-terninger og fond.

    /Liza

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michala

    Lyder så lækkert 😋 Men det der vildt bouillon pulver.. hvor pokker køber man det?? 🤔❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michala

    Lyder så lækkert 😋 Men det der vildt bouillon flydende noget.. hvor pokker køber man det?? 🤔❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe Emilie

    Hvilken boullion er det lige du mener?🙈

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lene

    Hej du skriver 2 pk hakket oksekød – er det 2×500 gram ?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    2 pakker oksekød… øh, hvilke gram snakker vi om? Vi jyder der indimellem får en halv ko, og selv må pakke kødet ind pakker i både 200, 300 og 500 grams pakker 😄

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sommer faves (alt til under 450,- )