Min bakterie-angst fik mig indlagt på psykiatrisk afdeling

Der er en del der ikke er klar over det. Jeg har en rigtig stor angst jeg altid har levet med, og det er bakterier. Det er en del af min OCD. Jeg bruger cirka halvanden håndsprit om ugen,  i nogle perioder mere. Jeg har en angst for dør-håndtag og bruger altid en håndsprit hvis jeg har rørt ved et. Mange tror at jeg, ligesom min familie, ikke går i bad. Men sagen er den, at jeg er lige omvendt. Jeg kan ikke tåle skidt og bakterier, og klorin er min bedste ven fordi det decinficerer. Jeg læser tit folk sætte mig i bås med min mor og min mormor, fordi de er ligeglade med bakterier, ikke går i bad og ikke vasker hænder. Derfor føler jeg at dette er en side af mig selv jeg lige måtte definere.

Da jeg var cirka 14 år gammel, blev jeg indlagt på psykriatisk afdeling. Jeg gik med plastik-handsker, og min mor havde plastik-bestik med til mig på restauranter. Hun driller mig med det idag, men dengang kunne hun godt se den var alvorlig gal. Nu er jeg dog et sted hvor jeg sagtens kan spise med almindeligt bestik på restauranter, og ikke behøver plastikhandsker for at begå mig i hverdagen. Som endnu mindre skar jeg i mig selv, fordi jeg følte at jeg skulle have bakterierne ud af kroppen, og tænkte det var den eneste rigtige måde at gøre det på. Deraf kommer mine grimme ar på armene. 

Det er hårdt at leve med angsten for bakterier. For inde i mit hovede er jeg reelt set bange for at dø af dem. Det er derfor jeg decinficerer alting, også mine fingre. Jeg hader mønter overalt på jorden, har prøvet kognitiv terapi i form af at holde mønter, men ingenting har hjulpet. Jeg har en tvangstanke om at hvis jeg samler noget op fra gulvet, så skal jeg vaske mine fingre. Derfor kan ting indimellem tage lidt længere tid for mig.

Jeg håber ikke jeg vil dømmes negativt udfra det her. Jeg har bare læst flere steder at det er sjovt at vores familie er uhygiejniske – og det kan man altså ikke ligefrem sige at jeg er. 

 Hav en dejlig aften allesammen. Kærlighed <3

Kærlighed.