At være rustet til livet…

Der er mange der spørger ind til min barndom, og min opvækst sammen med min mor, mormor, onkel og såkaldte “pleje”familie (for egentlig var jeg ikke i pleje). Jeg havde jo først besluttet at deltage i min mors nyeste bog sammen med Mopper hvor jeg beskrev min barndom ret meget i detaljer, men valgte at springe fra i sidste øjeblik – en beslutning jeg på ingen måder fortryder, på trods af jeg også sagde nej til en helvedes masse penge.

Det der med penge, er der også rigtig mange der spørger ind til. Jeg mener økonomi er en forholdsvis privat-sag – også selvom jeg har valgt at være en offentlig person. Folk må gerne spørge ind til det, men jeg svarer kun på de ting jeg føler for (Kære journalister – lad nu vær’ at lave en overskrift der hedder “Geggo til fans: Lad vær at spørg hvad jeg tjener!” – for det er absolut ikke det jeg skriver. Folk må hjertens gerne spørge om alverdens ting, de kan bare ikke forvente et svar altid. Heldigvis respekterer langt de fleste også dette.

 

Jeg har siden jeg var 15 år haft 1 eller 2 jobs. Jeg har prøvet lidt af hvert – jeg elskede at blive udfordret og jeg satte en ære i at møde ind, og have ansvar. Da jeg knoklede aller-hårdest var jeg omkring 17-18 år – der startede jeg med at  åbne en bagerforretning, hvor jeg så fik fri om eftermiddagen – tog i kiosken og arbejdede nogle timer, og herefter på natarbejde som bar-chef. Det resulterede i MEGET få timers søvn, og nogle seriøse indkøbsposer under øjnene. Jeg var nærmest skel-øjet hver eneste dag af ren udmattelse, men jeg elskede at arbejde og jeg elskede at tjene mine egne penge. En dag måtte jeg dog kvitte morgen-jobbet, og koncentere mig om de to andre jobs. Det kaldes overlevelse, haha! Min mor har aldrig svigtet mig, men tværtimod har hun altid sagt jeg skulle arbejde, og lære at tjene mine penge selv. Som hun altid sagde “kvinder der tjener deres egne penge, har hovedet lidt højere” – den sætning har altid siddet fast i mit hovede. I de perioder hvor jeg har været teenager og måske stået imellem jobs, har jeg også altid kunne komme til hende økonomisk – hun har altid hjulpet mig.

Jeg flyttede hjemmefra da jeg var lige omkring 15 år, og var da også hjemme og vende et par gange i nogle måneder – men jeg elskede at bo alene, og jeg fandt hurtigt ud af hvordan man betalte sine udgifter selv, og hvad der skete når man ikke betalte dem – for det har skam ikke været fryd og gammen at vælge at stå på egne ben så tidligt. Jeg lærte det på min egen måde. Jeg lærte også at ingen kommer og gør rent for én – tager man ikke opvasken, jamen så står den der altså og bliver klam og lugter. Langsomt fandt jeg ud af hvor fedt det egentlig var at klare sig selv.

Jeg valgte måske at flytte for tidligt i forhold til hvad de fleste ville vælge, men det skal ikke lyde somom jeg manglede min mor eller valgte at flytte fordi vores forhold var skidt – hun boede jo ikke ret langt fra mig, og vi sås hver eneste dag. Hun har altid været min bedste ven, min største støtte – og min guide i livet. Jeg har altid syntes hun var den sejeste i hele verden, og det synes jeg stadig. Hun er selvstændig, aldrig afhængig af hverken en mand eller nogle andre – og hun har lært tingene på den hårde måde. Hun er en badass power-kvinde, og jeg er så stolt af hende.

 

 

Jeg har læst mig frem til alverdens gætterier på hvad jeg tjener, og jeg smiler lidt. For ingen ved det – jeg har aldrig offentliggjort det. Det kommer jeg heller aldrig til. Jeg sætter en stor ære i at tjene mine egne penge – jeg trækker også på smilebåndet når folk skriver til mig at “Det du har købt, det har TV3 jo betalt” – for nej… Det har TV3 ikke. Det har jeg selv.

Jeg er stolt af at være rustet til livet, jeg er min mor dybt taknemmelig for at have lært mig at klare mig selv – og samtidig altid være der for mig. Jeg har ikke været pakket ind i vat, ej heller har jeg nogensinde manglet kærlighed eller omsorg.

 

Kære mor. TAK fordi du har givet mig skuldrene til at klare mig igennem livet, som en stærk selvstændig kvinde. Jeg er dig forevigt taknemmelig. Tak fordi du, selv i tiderne hvor du sad i fængsel, altid gav mig kærlighed og styrke, og tak fordi du har gjort mig til den jeg er idag. Tak fordi du har lært mig livet, og tak fordi du er den sejeste mest badass karriere-kvinde jeg kender. Du har altid været, og er stadig, verdens bedste mor (og nu også mormor) – og jeg elsker dig helt op til skyerne. Takket være dig, har jeg aldrig manglet noget.

 

 

 

Kærlighed.