Ja, jeg var gravid.
Ja, som mange af jer ved så var jeg gravid og tabte et barn i februar. Det var en hård omgang for både mig og min kæreste, ingen af os havde set den komme, vi troede vi skulle ind og se vores baby’s hjerte blinke, hvor vi så fik den kedelige nyhed at det lille hjerte ikke længere slog. Jeg vil gerne indrømme jeg blev sindssygt ked af det, og selvom jeg ikke er fan af at dyrke min sorg når jeg er trist, så havde jeg brug for at købe for 400,- slik, og gå hjem i seng sammen med Cengiz og bare have lov at være røv-fucking-ked af det, og tude og være møghamrende skuffet. Cengiz var den bedste støtte jeg kunne have ønsket mig, han havde jo selv virkelig set frem til det her, og skulle selv sluge skuffelsen og alligevel var han den bedste kæreste i verden, som han faktisk altid er. Jeg er meget heldig, og bliver virkelig behandlet som en prinsesse på den absolut fede måde hver dag. Jeg har fået mit ultimative drømme-forhold og er virkelig lykkelig med ham her tossen.
Vi besluttede os for at vi ville have lov at være pisse skuffede den dag, og så måtte vi ligesom forsøge at tænke fremad istedet. Det sker åbenbart ofte én gang for mange kvinder, og da jeg virkelig var frustreret og spurgte hvad der var galt med mig forklarede min læge mig at det ikke havde noget med mig eller Cengiz at gøre, men rent genetisk var der gået noget galt med babyen. Mit “miljø” derinde er så åbenbart ret standhaftigt, og derfor havde jeg ikke selv aborteret. Ingen af os var i tvivl om hvad der nu skulle ske, og det var at der skulle komme en ny baby.
Det her er et utroligt følsomt emne for mig, men ikke desto mindre har jeg læst så mange ting rundt omkring hvor folk har misforstået historien, og derfor føler jeg at det er nødvendigt jeg lige får fortalt min (og den rigtige) side af historien. Der var en fattigrøv af en taber der åbenbart havde fået det her at vide og valgte at ringe til Ekstra Bladet for at tjene lidt penge på dét – dog fik han eller hun aldrig en krone ud af det, fordi vi valgte at dele historien med Ekstra Bladet selv, før tid. Det eneste han/hun fik ud af det, var at nogle af seerne til Familien fra Bryggen allerede vidste det da programmet blev sendt – vi havde nemlig valgt at optage at jeg var gravid programmet, og dermed var vi ligesom også nødt til at optage på at vi mistede det – ellers ville folk nok undre sig liiidt over der ikke kom en baby ud af det.
Jeg har nu lagt redbull og kaffe på hylden, jeg har ikke røget cigaretter i over et år alligevel, og alkohol har jeg ikke rørt siden før jeg fandt ud af jeg var gravid i januar. I virkeligheden kunne jeg jo sagtens tage et par sjusser inden jeg stod med en positiv test i hånden, men jeg har ikke lysten til at drikke alkohol, elsker faktisk den tilværelse Cengiz og jeg kører nu. Selvfølgelig kan jeg tage ud til arrangementer og på rød løber osv, jeg drikker bare ikke men så ser jeg også bare dét bedre ud, indrømmet, jeg har sgu ikke været alt for køn når jeg var hammer-stiv på rød løber.
Jeg har læst en del være støttende omkring det, og så var der selvfølgelig lige de par haters der følte behov for at svine mig og min kærestes situation til – dem kan jeg kun grine af, er du åndssvag et sølle liv at leve at sidde og disse andre mennesker man ikke kender når de er rigtig kede af det – og nej. Det har man ikke selv valgt ved at være “kendt” – INGEN, og jeg gentager, ingen har selv bedt om at blive direkte svinet til fordi de offentlige ansigter, den sætning er ren bullshit. Vi har selv valgt at folk har en MENING de gerne må ytre, men husk nu yall… Der er så mange muligheder for at formulere sig på forskellige måder i det danske sprog – og tilsvininger og direkte hade-kommentarer er ikke at sige sin mening. Det er bare at være negativ og dum at høre på. Ja vi har ytrings-frihed i Danmark, men den skal ikke forveksles med ytrings-pligt. Very vigtigt at huske.
Det her billede passer jo faktisk slet ikke til indlægget, men jeg er simpelthen så dårlig til at tingene skal være alt for alvorlige så vi slutter af med jeg tager en bid af Cengiz’ hovede.
Om jeg er blevet gravid igen endnu, who knows.
Kærlighed,
Kærlighed.
Ved det er et ældre indlæg, men har selv lige mistet i 13+0 og i min sorgprocess læser jeg lidt om andre som har været i samme situation. Min baby havde en meget sjælden genfejl, så det ville kun gå en vej.
Fantastisk du deler din oplevelse om et tabubelagt emne – selvom det var under triste omstændigheder.
Og heldigvis endte det jo god for jer. Tak fordi i er jer.
💚