Hello Thailand! <3

 

Efter en uge i Thailand, og med to babies der sover eftermiddags-lur indenfor, følte jeg en trang til at sætte mig på vores lille sol-balkon, nyde udsigten og skrive lidt “hjem”.

Der er så absolut ingen tvivl om at jeg ikke kender nogle par der tilbringer ligeså meget tid sammen som Cengiz og jeg gør. Alligevel er der ingen vi hellere vil rejse med end hinanden – pladder-romantisk-kliché agtigt, ikk? Men ikke desto mindre, er det altså nu engang facts. Morgenen vi skulle afsted vågnede vi (ligeså lalleglade vi er hvergang vi skal rejse) op og dansede rundt og sang “vi skal på ferie”- sange. Hurtigt vendte stemningen dog, da vi blev informeret om kæmpe oversvømmelser på vores destination, og et regnvejr der ikke havde været i den størrelses-orden i 10-15 år…. Great… 4 døde mennesker også, siger du? Århhh mannn! 🙁

 

Vi søgte selvfølgelig råd hos diverse selskaber og rejse-eksperter og blev beroliget med at vi sagtens kunne tage afsted og at det ikke ville resultere i at A skulle udstyres med redningsvest hele ferien, og at vi partout skulle invistere i gummibåd og waders – men at vi dog måtte “regne” med lidt vådt vejr (you see what i just did there?) – så vi tog afsted. Vi er jo altså 2 stk very optimistiske personer, og derfor var vi stadig meget glade da vi drog mod lufthavnen. Velvidende at vi muligvis ville sidde i regnvejr i gud ved hvor lang tid… Eksotisk, jooooo, drømme-scenariet, arrhhhh…

 

Flyveturen med A gik udover al forventning. Jeg ammer stadig, hvilket gjorde takeoff og landing utrolig nemt, fordi vi (har jeg hørt) derfor undgik tryk i ørene – hun faldt i søvn inden flyveren var helt i luften, og sov 2,5 time. Dear baby, how i love you… Så var vi ligesom afsted! 🙂 Jeg havde pakket en håndbagage med snacks, legetøj og andet til Alba – den var større end Cengiz’ og min tilsammen, for ligesom at være sikre på at være “coveret” – og det var vi. Alba er generelt et utrolig nemt barn, og hun pludrede og hyggede, spiste lidt, ammede lidt, drak lidt, pruttede lidt, sov lidt mere, og hyggede ellers overvældende meget, taget i betragtning af at være indespærret på et fly-sæde. Vi havde købt ekstra sæde til hende, og GUD hvor kan det anbefales – just saying! Hun havde sædet imellem os, og da hun sov kunne hun ligge dér med sin hovedpude imens vi skiftes til at holde så hun ikke tiltede ned. Nemt. Fantastisk. Tak fordi du er sådan et nemt barn. Da vi landede fik vi da også et par søde ord fra med-passagerer “hvor har hun klaret det flot” og “sikke en nem lille pige i har” – jeg siger ikke at jeg blev 10 cm højere, og røv-stolt – jeg siger bare, at dét gjorde jeg. Jeg føler mig tilpas informeret nu til at mit næste indlæg må blive et “mine råd til lang flyvetur med baby” – okayokay, typen der tror hun er ekspert efter et par flyveture…. Men altså – jeg HAR virkelig nogle gode råd jeg gerne vil give videre! 🙂 Læs dem eller lad være… <3

 

Da vi ankom, havde vi meget regn (som forventet). Det så cirka sådan her ud:

 

Det klarede dog allerede op efter et par dage (følte mig som en heldig kartoffel, kan jeg godt fortælle jer) – og indtil nu har det altså set sådan her ud, mere eller mindre:

 

 

 

 

Al kærlighed og respekt til vores ven “Onkel Jurgen” der desværre døde igår efter at være blevet skudt på kujon-agtig vis i sit sommerhus… <3 Han vil være savnet.

 

 

 

 

 

Kærlighed.