Viva españa og update på La’ Lotus
At rejse er at leve – især når man rejser sammen med de mennesker man allerbedst kan lide. Vi, Cengiz, Alba, min mor og jeg, er rejst til Spanien på ren FERIE. Uden kamerahold, uden nogle planer, uden nogle forventninger andet end afslapning og kvalitetstid. I kender godt det når man bare glæder sig til at rejse – det gør man vel altid – men kender i det, der er stor forskel på at glæde sig, til virkelig at TRÆNGE til ferie. Jeg har det sidste, temmelig meget.
Livet hjemme i Danmark går nemlig stærkt fortiden. Jeg er god til at huske at stoppe op og nyde det, det er jeg virkelig, men jeg er ikke god til at huske og holde fri og “lægge hovedet væk”. Salonen (La’ Lotus) kører ellers faktisk på skinner fortiden. Vi har nu så mange bookinger at vores ansatte ikke længere har tid til at tage telefonen, booke kunder ind, tage imod kunder, lave kaffe og the osv – vi går jo højt op i at alle skal føle sig velkomne og blive taget pænt imod, så vi har set os nødt til at ansætte en super skøn “receptionist” (Patricia), og selvom det selvfølgelig er en ekstra lønning og dermed udgift for os – så er hun alle pengene værd, med sit bidrag i både humør, og de små ting i salonens dagligdag. Udover det, har vi også fået en ny vippetekniker – og gud hvor var det bare fantastisk at vi fik det. Jeanne, som hun hedder, var prikken over i’et i salonen og guds gave til øjnene, med sine fantastiske evner. Hun er SÅ dygtig, jeg tror aldrig jeg har set noget lignende og så er hun sød, stabil og sådan et dejligt menneske. Monica, vores kosmetolog, har været der siden dag 1 og hende vil vi aldrig af med, hun er bare fast inventar og en SÅ vigtig del af salonen – hun er intet mindre end fantastisk, og Desirée vores negletekniker og micropigmentist er også guld værd med sit dejlige hjerte og sit mega fantastiske håndværk. De piger fortjener allesammen alverdens ros – for NØJ hvor gør de det bare godt. Jeg er så stolt af dem allesammen. Det er somom puslespillet er ved at falde på plads, og vi har fået det crew vi ønskede os. Det er absolut ingen dans på roser at være selvstændig, men med et crew som dem, gør det alligevel hverdagen en del lettere for mig og Cengiz. Så kan man sagtens tage på ferie med ro og tryghed i sindet. I’m so happy <3
Vi fifler også med optagelser fortiden, det er endnu ikke offentliggjort til hvad, men det bliver godt! Karma har parret, Alba udvikler sig og farer rundt overalt nu hvor hun er en gående tumling der så småt er talende også. Livet går stærkt – og nuujjj hvor skal man huske at nyde det. Jeg synes C og jeg er ekstremt gode til det faktisk og også gode til at være kærester selvom vi har travlt. Cengiz er især god til at huske stadig at klappe mig i måsen, og fortælle mig jeg er smuk – han er generelt god til at holde romantikken ved lige, og gud hvor er det vigtigt. Jeg hører om så mange mænd der “falder hen” og glemmer at rose deres kæreste (og kvinder også for den sagsskyld) – men jeg synes faktisk vi er ret gode til det! 🙂
Lige nu er vi i Benal Madena, hvor vi har lejet et mega lækkert hus med egen pool lidt oppe i bjerget. Alba er heldigvis et af de lettere børn at have med på ferie, hun sover en del mere til middag end hun plejer, og det er jo første gang vi har hende med som gående – og det er altså ekstra hyggeligt (ikke mindst for armene) men man skal også huske at hun på 2 sekunder kommer fra A til B nu, så man skal virkelig have øjnene med sig 🙂 Det er så dejligt at min mor og C er så gode venner, og vi kan rejse sammen. Det er tit og ofte “dem imod mig” – de har en tendens til at holde sammen konstant, glæder mig til Alba bliver stor nok og forhåbentlig kan være lidt på min side… Og så igen, hun er jo fars pige…. 🙂
Flere ferie-updates en af dagene – vi har kun været her i 5 dage. Vi nyder varmen, og sender solskins-tanker til Danmark <3
Møs
Kærlighed.
Hold nu kæft hvor er du bare blevet smuk, Gegs! Husker tydeligt de første sæsoner af Familien Fra Bryggen, hvor jeg bare tænkte “hvordan er det hun ser ud?” Men det er du satme kommet efter *piiiiiiiift* 😉