Er et “tak” for meget at forlange?

 

 

Jeg er sådan et menneske der hjemmefra altid har lært at vise taknemmelighed, høflighed og ydmyghed overfor andre. Min mor tvang mig som lille til at sige tak for ting, til et punkt hvor det faktisk gik hen og blev direkte pinligt for mig – men hold nu karry altså hvor er jeg glad for det idag. Det har gjort mig til sådan et slags menneske som jeg ønsker andre skal være.

Så hvor vil jeg hen med det her indlæg, udover bare at sidde og skam-rose mig selv og svælge mig i hvor fantastisk et menneske jeg er? Jo det skal jeg sige dig. Jeg vil altså bare så f…. gerne have at “tak” ikke er så fattigt et ord. Det er 3 bogstaver, vi kan alle stave til det, vi kan alle sige det på flere forskellige sprog – er det virkelig så svært at benytte det i vores egen dagligdag?

Jaja i kunne have set den komme… Nu brokker jeg mig naturligvis over trafikken. Igen ja.

Hvad fanden er egentlig meningen med at man bruger sin tid på at holde tilbage og lukke nogen ud der gerne vil ind på samme vej som en selv kun for at være sød og sådan lidt overskuds-agtig, og så kan vedkommende ikke engang lige løfte hånden, eller såmen bare SMILE som tak? Jaja schlap af dame, så var det ikke værre, og det er da heller ikke fordi det bare psyko-smadrer hele min ellers gode og positive dag, men jeg tænker bare, hvor svært kan det være? At bevæge dine fedtede mundvige opad istedet for nedad, eller liiige ændre din håndposition fra ned til op? Har du gigt i hænderne? For så fair nok, men så er det måske heller ikke skide smart at du sidder og kører bil. Ved i hvem jeg synes er allerbedst til at sige tak? Ældre mennesker. Jeg holder ALTID tilbage for ældre mennesker der vil krydse vejen, også selvom de ikke går overfor et fodgæng-overfelt who cares skal de over, så skal de altså over og de skal ikke stå der og blomstre fordi nogen lige synes de skulle have overholdt reglerne og bruge fodgæng-overfeltet, jeg kan blive så irriteret på mennesker der siger sådan “kan godt være hun er 80 år gammel, men så må hun bruge fodgæng-overfeltet ligesom alle andre” – LUSH hvor skulle du have en lige højre, din skide irriterende klaphat. Jeg holder altid for ældre mennesker ligegyldig hvad, og de siger ALTID, og jeg mener altid, tak og nikker og smiler, og det giver mig sådan en lyst til at putte dem i lommen og tage dem med hjem og kalde dem mine bedste forældre. Jeg håber at når min elskede Mopper når en alder hvor hun ikke selv kan lave walking lunges ned af havnen som nu (jeps, hun er top-frisk den gamle) og en dag står og skal krydse den store vej på Bryggen, at søde personer vil holde tilbage for hende så hun kan komme hjem med Pixie der har fået gråt skæg og endnu større øl-vom.

Lyder jeg som en bitter gammel dame? Åh gud måske er jeg ved at blive det. I en alder af 25 er jeg blevet en sur citron. Arhhhhhhhh det sker nok ikke! Men helt ærligt. Kan vi ikke bare sige tak for ting vi gør for hinanden? Det ER kun 3 bogstaver. Og det er kun en stavelse. Hedder det ikke dét når det er én vokal i midten af 2 konsonanter? Hvad ved jeg. I forstår hvad jeg mener. 

Jeg vil gerne sige TAK til min mor for at have født mig, TAK til min søde kæreste for at holde mig ud, TAK til min mormor for at være verdens bedste Mopper, TAK til mine veninder for altid at støtte mig og være der for mig, TAK til min kærestes mor og hans svigerinde for at være kommet ind i mit liv så positivt, TAK til min far for at være kommet ind i mit liv, og TAK til mine 2 dejlige hunde for at være så nemme og medgørlige og give mig så meget kærlighed <3

Kærlighed, og tak

Kærlighed.