Jeg havde lyst til at eksplodere!! Mødte en kæmpe-nar igår…

Jeg er sådan et menneske der sjældent bryder mig om at fryde mig og være ondskabsfuld… Jeg vil så gerne altid være et overskudsmenneske. Men igår kunne jeg simpelthen ikke lade være…

Jeg var på fælleden og gå en dejlig tur med mine to smukke skabninger Baby og Karma. Baby’s mor er en engelsk staffordshire bullterrier, og hendes far er halvt engelsk staffordshire og halvt Presa. Hun er altså 3/4 engelsk staffordshire, og 1/4 presa. Karma er 100% Old english Bulldog. De begge vejer under 15 kg, og er altså relativt små hunde, og i min optik ser de bestemt ikke farlige ud. Eller måske ligner de to mega farlige frygtindgydende kamp-maskiner af en anden verden, bedøm selv, hvad synes i? :

Jeg må indrømme at det jeg kalder opdragelse, er at give kærlighed og lederskab til de her to vidunerlige individer, aldrig har jeg råbt af nogen af dem, en bestemt tone er helt klart nok til at de begge forstår det – jeg går ikke ind for at man råber eller truer sine dyr. Det jeg har fået ud af det, er to meget forstående, taknemmelige og dygtige piger. De ødelægger ikke ting, de stopper inden de skal over vejen når de bliver bedt om det, de hører generelt altid efter (medmindre der er en klam roma-lort i nærheden, så er det somom de pludselig blev døve, dertil kommer et nyt indlæg, wait for it – its f…. nasty) og de kan med ALLE andre hunde, vi har to pragt-eksemplarer hvis jeg selv skal sige det – okay Baby er ikke så god til at køre bil, og sætter sig altid på skødet af mig – derfor skal vi i en fart have købt to seler til dem til bilen, det er mest praktisk og forsvarligt, tænker jeg. Men det er virkelig også det slemmeste de kan finde på. Vi er meget heldige at have to ellers lydige piger.

Det der skete igår der fik mit pis i kog var at jeg efter at have været på en dejlig tur på Amager fælled med pigerne kommer gående, og netop har taget dem begge i snor fordi der kommer en mand med en hund imod os. Baby og Karma har aldrig været i en slåskamp, andre har prøvet at angribe dem, men der er de ligeså store kyllinger som jeg selv, og stikker halen mellem benene – vi 3 er ikke videre slagsbrødre må man sige. Jeg tager dem i snor fordi, at selvom mine kan med andre hunde er det vigtigt at huske at det er ikke altid ANDRES kan med andre, og jeg vil for alt i verden undgå nogen form for konflikter. Jeg smiler til hunden (det har jeg en tendens til, at smile til hunden istedet for ejeren, det er lidt underligt, i know) og skal til at pasere da manden surt udbryder:

“Jeg håber sgu du kan styre de der to kamp-hunde du går med!!“

SAY WHAT?? Baby og Karma går på min højre side, manden på min venstre,  jeg kan holde begge snore i EN finger der buer, det eneste der er at bemærke er at Karma’s hale logrer (hun er stadig en stor hvalp på knap et år, og vil selvfølgelig gerne sige hej, Baby derimod er bedøvende og vil bare spise græs) Jeg rynker mine øjenbryn og udbryder “mine hunde går pænt her ved siden af mig, grunden til jeg tager dem i snor er at jeg ikke ved om DIN kan med andre” og idet jeg siger det vælger hans lille hund at fare i flint, først knurre den som en sindssyg, for derefter hidsigt at forsøge at angribe Karma fuldstændig hysterisk. Jeg kigger på manden med sådan et blik “hehe… Can you say that again?” :

Jeg kunne ikke lade være. Jeg kiggede på Baby og Karma og sagde højt så han kunne høre det (imens han nærmest febrilsk var ved at kvæle sin sure krøltop i snoren for at hive den med) “kom Baby og Karma, jeg tror ikke i skal hilse på sådan en sur kamp-hund.” Og pigerne gik pænt videre, de kiggede ikke engang på hunden. Karma lavede et lille fint hop væk da hunden forsøgte at bide hende, thats it.

Og så var jeg ikke sur længere! Tænk et dårligt menneske jeg er, at fryde mig over at sådan en åndssvag tosse ikke kunne styre sin hund – det burde jeg ikke. Men i lige nøjagtig denne situation, var han nødt til at lære det på en eller anden måde – og det håber jeg blev sådan. Og så håber jeg iøvrigt han vil gå til noget træning med den lille hidsige, men nuttede krøltop.

“Baby, ret lige din toupé engang”

Jeg synes man bør tænke sig om inden man kaster om sig med fordomme – og det gælder både i forhold til hunde-racer, mennesker og alt i verden. Fordomme er for dumme mennesker. STOP HUNDE-RACISME. 

All dogs are angels <3 

 

 

Kærlighed.