Hundene og baby-A♡

 

Lige inden jeg fødte skrev jeg et indlæg der hed “hvad med hundene nu hvor baby kommer?” – det kan i evt. læse her. Efterfølgende er der så ret mange der har skrevet og spurgt ind til hvordan de så TOG det da hun kom.

Hundene har taget exceptionelt godt imod baby-A. Vi gjorde det at vi stillede auto-stolen på gulvet da vi kom hjem fra hospitalet, og lod Baby og Karma undersøge hende, snuse til hende og se hvad hun nu var for én. De har begge omgåes børn masser gange, både Cengiz’ bror og hans søde kæreste har en lille knægt, og Mikkel og Lea har jo også to, så det var ikke fuldstændig fremmed for dem at se et så lille væsen. Men hende her var jo 2 dage gammel, og skulle nu flytte ind på deres territorium, så selvfølgelig var vi lidt spændte på at se hvordan de nu ville tage dét. Vi satte os på knæ, og lod dem se hende an. De snusede begge to til hende, gik lidt rundt om hende, snusede igen – og så var hun faktisk accepteret. Det har gået fuldstændig fantastisk lige siden, først blev Baby falsk drægtig, jeg tror måske det var loyalitets-sag vi var ude i, “nå men du ammer, så gør jeg også” og vi fik faktisk ret ondt af hende og besluttede at give det en dag ekstra, og så skulle hun til dyrlægen. For jeg ved de er ulykkelige når de er falsk drægtige. Det er ikke “sjovt” og noget man bare skal grine af som mange gør. Det er røv-forvirrende for tæven. Vi overvejer også nu at sterellisere hende. Men inden vi nåede til dyrlægen, så stoppede hun med det, og så blev hun egentlig bare rigtig glad for Alba. Hun ville så allerhelst ligge tæt med hende, og når jeg ammede sad hun helt op af mig. Vi vidste at det godt kunne tyde på hun måske var gået hen og blevet liiidt overbeskyttende overfor hende, og at vi skulle være på vagt om hun knurrede af mennesker der ville holde Alba osv. Men der var heldigvis ingenting (Baby har aldrig udvist aggressivitet overfor hverken dyr eller mennesker, så det skulle også undre mig hun pludselig gjorde det), og nu er vi så der hvor begge hunde ikke er overbeskyttende overfor hende, og heller ikke sure – de er faktisk lidt ligeglade med hende, men hvis hun græder reagerer de og Karma lægger hovedet på skrå indimellem, somom hun tænker “er hun okay?” 🙂

Vi har så også gjort rigtig meget ud af at sørge for de ikke føler sig “glemt”. Selvfølgelig er der meget fokus på Alba, alt andet ville være underligt, men hundene skal ikke føle at nu er der kommet en lille ny, og så er de bare ligemeget. De får stadig masser kys og kram, kødben og lange gåture. Vi bor heldigvis et sted hvor det er muligt at de kan løbe frit flere gange om dagen.

 

Så det var altså bare rigtig dejligt! Jeg ved simpelthen ikke hvor jeg skulle gøre af mig selv hvis en af dem havde været agressive eller ændret mega adfærd efter hun var kommet – det havde været forfærdeligt og hjerteskærende. Jeg tror vi har gjort et godt stykke arbejde med at sørge for at hundene stadig er en del af familien. Det var for os rigtig vigtigt, og noget jeg håber alle vil forsøge når de får en lille baby hjem til deres hunde som jo ikke selv har valgt familie men derimod omvendt. Vi skylder allesammen vores husdyr at give dem en fair chance for at blive i familien – ligegyldig hvad der sker 🙂

 

Kærlighed.